Ligsyn: Ulykke bag kvindes død i dambrug

43-årig polsk kvinde mistede orienteringen, da hun gik tur ved dambrug i Sønderjylland. En obduktion viser, at en kvinde med stor sandsynlighed ikke blev udsat for en forbrydelse, da hun i weekenden døde i et dambrug i Sønderjylland.

Den 43-årige polske kvinde blev søndag formiddag fundet død i Rens Dambrug ved Bylderup Bov.

I første omgang fandt politiet sagen mistænkelig.
Men den fortsatte efterforskning peger i den modsatte retning, lyder det fra vicepolitiinspektør Bent Thuesen.

- Det er en kombination af sygdom og ulykke, siger Bent Thuesen.

Epileptiker

I mørket gik kvinden tur på en sti, og tilsyneladende gik hun lige ud i vandet på det sted, hvor stien drejer.

Den polske kvinde led af epilepsi har har muligvis fået et "angreb" på kanten af søen eller i vandet.

Politiet afviser enhver spekulation om selvmord.