Lugten af brændt gummi tager til på Padborg park

Søndag over middag indledes den første afdeling i motorløbet Danish Supertourisme Turbo. Det afvikles på Padborg Park.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Det kommer til at lugte af brændte dæk i Padborg søndag. Det har det på sin vis gjort hele weekenden, men søndag over middag bliver det helt store skyts rullet frem, når en ny sæson af motorløbet DST flages i gang. 

Sidste års mester, Michel Nykjær, har i træningen op til dagens løb vist, at han stadig er lynhurtig. Men han får skarp konkurrence af rivalerne fra 2016-sæsonen, Frederik Nymark, Jesper Egebart og ikke mindst Kevin Rossel fra Vejle.

Kevin Rossel satte i træningsrunderne ny supertourisme-banerekord på Padborg Park. Med bil nr. 14 kørte han banen rundt på 59.140.

Kevin Rossel havde selv den nu tidligere rekord, der var på 59.7. Og selv om 2016-mesteren Michel Nykjær fra Næstved også var under den gamle rekord, så måtte han med tiden 59.421 nøjes med en 2. plads i tidtagningen. ​

De tre af kørerne har samme turbo-modeller som i 2016, mens Frederik Nymark har fået sig en ny V6-udgave. Han tvivler dog selv på, at han kommer til at nå sin topfart i åbningsløbet. 

Men udfordrerne holder i kø for at give top-racerkørerne baghjul, så der bliver helt bestemt brændt dæk af i dag.

Følg løbet direkte på TV SYD Plus eller vores Facebook-side fra 12.45 søndag.