Mad for millioner: Lokale kendisser hjælper overvægtige børn ved at servere gourmetmiddag

Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund hjælper børn der mistrives til et bedre liv. Nu får de – endnu - en stor gave.

604.719 kroner.

 

Det er beløbet, der blev samlet ind til Julemærkehjemmet Fjordmark torsdag aften mellem klokken 18.00 og 22.41 på Restaurant Bind i Sønderhav.

Arrangementet løber af stablen for 11. gang, og ligesom tidligere år skal pengene støtte børnene på hjemmet – og hjælpe dem ud af:

  • Overvægt
  • Mobning
  • Ensomhed
  • Lavt selvværd

Det sker med fokus på fællesskab, bedre trivsel, kost og motion – og deraf følgende vægttab.

Mad for millioner

Siden 2009, hvor de første middage blev serveret på Restaurant Bind, er der indsamlet 3.772.990 kroner. Konceptet er enkelt og effektivt.

  • Madglade gæster spiser gourmetmiddag – og donerer penge.
  • Tjenerne er kendte personer fra lokalområdet
  • Donationerne sikres med auktioner
  • Overskuddet går ubeskåret til Julemærkehjemmet Fjordmark

Blandt de kendte tjenere ved årets indsamling var Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V), Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) og bestyrelsesformand Mogens Therkelsen fra speditionsfirmaet H. P. Therkelsen.

quote

Vi er så glade og stolte – og kan ikke få armene ned.

Pia og Christian Bind, Ejere, Restaurant Bind, Sønderhav

Julemærkefonden modtager kun et lille offentligt tilskud. De er derfor afhængig af salget af julemærker, gaver og bidrag fra virksomheder, fonde og privatpersoner, for at kunne drive de fem Julemærkehjem i Danmark.

Millionstøtte gennem årene

  • 2009: 42.600 kroner
  • 2010: 80.775 kroner
  • 2011: 104.000 kroner
  • 2012: 169.075 kroner
  • 2013: 197.590 kroner
  • 2014: 250.000 kroner
  • 2015: 333.813 kroner
  • 2016: 732.882 kroner
  • 2017: 500.000 kroner
  • 2018: 757.536 kroner
  • 2019: 604.719 kroner

 

I alt: 3.772.990 kroner

 

Kilde: Restaurant Bind

Pengene fra indsamlingen går ubeskåret til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund.
Pengene fra indsamlingen går ubeskåret til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund.
Foto: Restaurant Bind