Mand stoppet med stoffer på grænsen

En hollandsk mand måtte af med 2.000 kroner i straksbøde for at forsøge at få hash med ind i Danmark.

En hollandsk mand sidst i 40'erne røg mandag aften i grænsekontrollens net.

Manden var klokken lidt i ni på vej over den dansk-tyske grænse ved Frøslev, men han blev standset af indrejsekontrollen.

quote

De valgte at undersøge bil og mand nærmere og fandt fem gram hash.

Mads Hansson, politikommissær, Udlændingekontrolafdelingen, Padborg.  

- Betjentene fik mistanke om, at den hollandske mand kunne have hash på sig. De undersøgte bil og mand nærmere og fandt fem gram hash, siger Mads Hansson, politikommissær, Udlændingekontrolafdelingen, Padborg.  

Manden fik konfiskeret de ulovlige stoffer og måtte af med en straksbøde på 2.000 kroner, før han kunne rejse videre ind i Danmark.