Mandligt mudderløb

900 mænd tog lørdag udfordringen op i et motionsløb af den mere beskidte slags.

Der er mange motionsløb rundt om i Syd- og Sønderjylland i weekenderne. Dog var dagens løb i Aabenraa en noget beskidt affære.

De 900 mænd er med på den 12 kilometer lange løbetur, hvor de skal gennem skov, marker, åer og en masse mudder.

En af dem der er med for femte gang er Morten Nielsen fra Aabenraa.

- Vi skal løbe i alle mulige forhindringer. Det bliver pisse sjovt. Nu må vi se om vi kommer igennem, siger han til TV SYD. 

900 mænd tog kampen op mod mudderet i Aabenraa.