Mindretallene, der blandt andet omfatter det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland, ville via underskriftsindsamlingen kræve, at EU tager mindretallene mere alvorligt.
Men inden de nåede så langt, nægtede EU-Kommissionen at anerkende underskriftsindsamlingen. Begrundelsen var, at mindretalsspørgsmålet »helt og aldeles« falder uden for EUs kompetence. Med andre ord: Det er noget, nationalstaterne skal tage sig af.
- Vi har overvejet længe og grundigt, om vi skulle anlægge sag. Vi er nået frem til, at kommissionens afvisning hverken formelt eller i henhold til indholdet i borgerinitiativet holder, siger Hans Heinrich Hansen, der er præsident for mindretalsunionen Föderalistischer Union Europäischer Volksgruppen (FUEV). Han er også med i den borgerkomite, som er ansvarlig for initiativet.
Den tæller blandt andre også Slesvig-Holstens justitsminister Anke Spoorendonk fra det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening.I første omgang fik FUEV og mindretallene en overfladisk begrundelse for afvisningen. Den er nu blevet fulgt op af et brev fra formanden for EU-Kommissionen, Jose Manuel Barroso.
Indholdet drejer sig stort set om, at »vi egentlig gerne vil gøre noget for mindretallene, men vi kan ikke«.
- Hvis det passer, har EU efter vores opfattelse et problem: Det er et meget vigtigt område med 40 millioner mennesker fra mindretallene, som man siger, at man ikke kan beskæftige sig med, siger FUEVs direktør, Jan Diedrichsen til Flensborg Avis.
Han henviser til, at mindretal i Danmark og Tyskland har rimelige forhold - men sådan er det ikke i mange andre af unionens medlemslande.
Mindretallene har hyret en professor fra Kiel som advokat, og Jan Diedrichsen gætter på, at sagen vil vare i flere år.- Der er ingen tvivl om, at vi rent moralsk har ret, og juridisk siger advokaten, at vi har gode chancer, siger FUEVs direktør til Flensborg Avis
