Onsdag morgen brød en lastbil fyldt med papir i brand på den sønderjyske motorvej, som blev helt spærret i sydgående retning. Omkring klokken 11 er branden slukket, men motorvejen var herefter fortsat spærret i flere timer.
Omkring klokken 13 blev første spor åbnet i sydgående retning.
En del trafik er i løbet af dagen blevet ledt af ved afkørsel 69, Haderslev S, og på en alternativ rute.
Først ud på eftermiddagen forventer Vejdirektoratet, at trafikken vil være normal igen. Indtil da kan der være op til en times forlænget rejsetid.
Artiklen er opdateret med nye oplysninger om, at et spor er genåbnet.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.