Fra søndag bliver det dyrt for lastbilchauffører at holde det obligatoriske ugehvil på 45 timer i deres lastbil.
Fra i dag 10-dobles bøden for at tilbringe et ugehvil ulovligt i lastbilen. De nye bødetakster lyder på 10.000 kroner til chaufføren og 20.000 kroner til vognmanden.
Formålet er at sikre - især udenlandske - langturschauffører bedre forhold og dermed også stille danske og udenlandske transportvirksomheder mere lige.
De store bøder skal være med til at sætte en stopper for såkaldt lastbilcamping, hvor hovedsageligt udenlandske lastbilchauffører overnatter ulovligt i lastbilerne.
Det praktiseres en række steder langs især motorvejene i Syd- og Sønderjylland
EU-regler betyder, at chauffører mindst hver anden uge skal holde et ugehvil med fri i 45 timer i træk uden for lastbilen. Det er dog fortsat lovligt at sove og bo i lastbilen i den øvrige tid.
I forvejen er det ulovligt at lade lastbiler holde mere end 25 timer på p-pladserne langs de danske motorveje.
Foto: Ernst Møller, TV SYD
- Det her vil sammen med gennemførelsen af EUs vejpakke få stor betydning for de danske transportvirksomheders konkurrencedygtighed og samtidig skabe mere værdige forhold for de chauffører, der hidtil har været henvist til leve i deres lastbiler i ugevis, siger transportordfører Niels Flemming Hansen, (Kons.), til TV SYD.
Niels Flemming Hansen stemte dog imod 10-doblingen af bødetaksterne, da forslaget blev vedtaget i Folketinget.
- Jeg synes, at en tre- eller femdobling havde været mere rimelig - men princippet er jeg enig i og tror på, at høje bøder virker, siger Niels Flemming Hansen.
Vejle-spilleren Dimitris Emmanoulidis besøger hver dag den græske restaurant Taverna Hellas i Vejle og betragter indehaveren som en del af familien.
Da Dimitris Emmanoulidis scorede i en superligakamp mod Silkeborg efter et års skadespause i februar i år, omfavnede han indehaveren af restauranten Taverna Hellas, Georgios Vasieleou.
- Jeg lovede at komme ud til ham, hvis jeg scorede et mål. Han sidder aldrig på tribunen, da han går rundt og råber. Han var også klar til at løbe ind på banen, så jeg måtte få nogen til at holde ham, griner Dimitris Emmanoulidis.
Dimitris Emmanoulidis betragter Taverna Hellas som sit andet hjem og ejeren Georgios Vasileou som familie. Han fortæller også om dengang, han scorede sit mål mod Silkeborg efter sin et år lange skadespause.
Det virker ikke så underligt, at jublen foregik, som den gjorde, når man kender de to landsmænds bånd til hinanden.
Et andet hjem
Dimitris Emmanoulidis kom til Vejle Boldklub i 2021 som den første græker i klubbens historie.
Det kan for nogen være svært at falde til i et nyt land, men han fik fra første arbejdsdag et tip, der gjorde rykket nemmere.
- Klubben fortalte mig, at der var et græsk sted i byen, så det var ikke så svært, siger spilleren om spisestedet Taverna Hellas.
En trøje med Vejles tidligere anfører Raul Albentosa hænger i restauranten. Der hænger ikke nogen trøjer fra Dimitris Emmanoulidis endnu, men hans autograf er på trøjen her med 17-tallet i bunden.
Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd
Den i dag 24-årige fodboldspiller skulle se, hvad han blev anbefalet.
Besøget på Taverna Hellas blev det første af mange, da Dimitris Emmanoulidis i dag kan spottes de fleste af ugens dage for at få en sludder med indehaver Georgios Vasileou.
- Det er lidt som et andet hjem, men jeg spiser her ikke så ofte, da græsk mad er meget fedtfyldt. Vi snakker dog sammen hver dag hernede. Han (Georgios Vasileou, red.) var den første, der kom omgående til mig, da jeg flyttede hertil, så jeg har meget at takke ham for, siger spilleren.
Far og søn forhold
Georgios Vasileou har haft den græske restaurant Taverna Hellas i Vejles midtpunkt siden 2003. De sidste otte år har det været et mødested for flere af Vejles spillere.
Flere trøjer fra Vejle-spillere hænger i restauranten, mens der også ligger flere signerede bolde af VB-truppen.
Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd
Det betød noget ekstra for indehaveren, da en af gæsterne kom fra Athen som ham selv. Pludselig var der en anden, som talte samme sprog og repræsenterede den samme kultur.
Forskellen kan også mærkes, når Georgios Vasileou skal sætte ord på båndet mellem ham og Vejle-spilleren.
- Dimitris er meget mere end en fodboldspiller for mig. Jeg kender hans familie, og jeg vil næsten sige, vi også er i familie. Jeg havde en søn i forvejen, men jeg har to nu, siger Georgios Vasileou.
Dimitris Emmanoulidis til venstre og Georgios Vasileou til højre.
Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd
Det er dog, når fodboldspilleren Dimitris Emmanoulidis udfolder sig på grønsværen, at Georgios' bånd til sin "bonussøn" viser sig med den største emotionelle grad.
Blev smidt ud af stadion efter jubel
Vejle Boldklub har ikke haft et tilfredsstillende efterår, da de indtager Superligaens sidsteplads.
Dimitris Emmanoulidis har dog nydt personlig succes, da han med tre scoringer i denne sæson har været den mest målfarlige spiller for klubben.
Grækeren var især tilfreds med sit seneste mål mod AaB på udebane i november, og det var Georgios Vasileou også.
Han viste glæden på tilskuerpladserne, men i sådan en grad, at det blev for meget for de nordjyske værter.
- De smed ham ud fra stadion, fordi han jublede for meget foran AaB-fansene, siger Emmanoulidis.
Dimitris Emmanoulidis med sin signaturjubelscene efter sit mål mod AaB den 3. november.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kantspillerens bonusfar måtte derfor forlade arenaen i Aalborg og gik dermed glip af Vejles udligning til 3-3 til sidst i kampen.
- Jeg tænkte, at det kunne da ikke være rigtigt, man ikke måtte være glad, når ens hold scorede. Det var koldt at vente udenfor, men da de lykkedes med at få uafgjort, tænkte jeg, at det var okay, jeg blev sendt ud, siger Georgios Vasileou.
Det kan dog være forbi med at se bonussønnen udfolde sig på fodboldbanen på tætteste hold hver uge inden længe.
Kontraktudløb til sommer
Fodboldspillere er typisk kun i en klub indenfor en kort årrække, og til sommer kan 11 spillere i Vejle Boldklub forlade klubben, da deres kontrakter står til at udløbe.
Spillere med kontraktudløb i Vejle Boldklub den 30. juni 2025
Det gælder blandt andet Dimitris Emmanoulidis. Interviewet med den græske kantspiller blev lavet før Vejles sidste kamp i efteråret mod FC Midtjylland.
Her havde den 24-årige VB'er ikke talt om fremtiden med sin agent eller klubben, da fokus var på at gøre det så godt på banen som muligt.
Vejle Boldklub har dog selv en klar plan for, hvem de ønsker at forlænge med. Det fortalte administrerende direktør Henrik Tønder til TV SYD, den 2. december.
Grækeren beskriver de sidste tre og et halvt år i Vejle som en rutsjebanetur med op- og nedrykninger. Han vil dog se tilbage på tiden i Vejle med et smil på læben, hvis det skulle ende med et farvel til sommer.
Han har ambitioner om at spille i en af verdens fem bedste ligaer, og det kræver et farvel til Vejle og Danmark for at indfri dem.
Dimitris Emmanoulidis kom til Vejle Boldklub i 2021 fra den græske klub Panathinaikos. Han spillede på lån for Fortuna Sittard i Holland, inden han kom til Nørreskoven.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det betyder også, at Georgios Vasileou kan se ind i en fremtid, hvor bonussønnen ikke besøger ham hver dag.
- Jeg vil være glad på hans vegne, men jeg vil selvfølgelig også savne ham, når han ikke spiller her mere. Jeg ønsker det dog også for ham, da han er en god spiller og ung med fremtiden foran sig, siger han.
Georgios Vasileou skal dog ikke frygte at miste Dimitris helt, hvis det lykkes ham at spille på en større adresse end Vejle Boldklub en dag.
- Han er en del af familien nu, så vi kan ikke blive adskilt. Det kommer helt sikkert ikke til at ske. Vi kommer til at snakke sammen hele tiden, siger Dimitris Emmanoulidis.
Formand ser med alvor på sagen om det kritisable arbejdsmiljø på Fanø Rådhus
Johanne Nordmann, der er formand i fagforeningen Djøf Offentlig, mener ikke, at det er et sundt arbejdsmiljø.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Efter kritik af arbejdsforholdene blandt medarbejderne har et udvalg i Fanø Byråd besluttet at lave en trivselsundersøgelse, der skal føre til konkrete løsninger.
- Det er bekymrende, at det har stået på så længe, og jeg synes, der er gjort flere ting for at forbedre det. Og så synes jeg egentlig, at det er nogle nogle urimelige efterretninger om, hvordan det foregår. Det er ikke et sundt arbejdsmiljø i mine øjne, siger Johanne Nordmann, der er formand i fagforeningen Djøf Offentlig.
I oktober udtrykte medarbejderne på Fanø Rådhus en bekymring for deres arbejdsvilkår og samarbejde med politikerne i et åbent brev til byrådet.
Medarbejder bad Arbejdstilsynet komme på besøg, og et høringsbrev herfra bekræftede medarbejdernes kritisable arbejdsforhold.
TV SYD har rakt ud til flere af medarbejderne på Fanøs Rådhus herunder tillids- og medarbejderrepræsentanter, men ingen har ønsket at udtale sig i sagen og henviser til deres respektive fagforeninger, hvor Djøf er en af dem. Den beslutning forstår formanden godt.
- Jeg synes egentligt, det er meget naturligt, når man bor i et lille lokalsamfund, hvor alle kender alle. Det siger også noget om, hvor ansvarlig man som medarbejder er, og at man faktisk ikke ønsker at skabe yderligere problemer eller konflikter. Man ønsker bare, at sagen bliver løst, og der kan jeg godt sætte mig ind i, at det kan være smart at række ud til nogle, der kan tale på deres vegne, siger Johanne Nordmann.
Et enigt byråd
På et møde i Plan- og Økonomiudvalget i Fanø Byråd mandag blev det besluttet at afsætte 200.000 kroner til at lave en ekstern trivselsundersøgelse, hvor medarbejderne anonymt og frit kan fortælle om arbejdsforholdene.
- Jeg har det rigtig, rigtig skidt med, at medarbejderne føler en utryghed ved at komme på arbejde. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, og det berører mig dybt. Det skal vi gøre noget ved, og det er vi nu i gang med, siger borgmester Frank Jensen (RV).
På et gruppeformandsmøde tirsdag blev det vanskelige samarbejde mellem byrådspolitikerne og medarbejderne på rådhuset også drøftet.
Ifølge borgmesteren er der enighed i byrådet om, at der skal rettes op på samarbejdet med medarbejderne.
- Vi havde en god og konstruktiv snak om, hvordan vi kan samarbejde på en bedre måde, og hvordan vi kan udtrykke vores uenigheder på en måde, så det er os selv, der står på mål for det, og medarbejderne ikke bliver taget som gidsler eller får skyld for noget, som handler om politiske tosserier eller drillerier, siger borgmesteren, og fortæller, at gruppeformændene mødes igen i januar for at tale videre om samarbejdet.
Kræver handling uanset hvad
Fanø Byråd afventer nu den endelige vurdering fra Arbejdstilsynet og et eventuelt forbud. Men uanset hvad den endelige afgørelse lyder, så skal der handles på problemet, siger kommunaldirektør i Fanø Kommune, Søren Abildtrup.
- Planen er at få skabt størst mulig tryghed, inden vi går på juleferie, og det gør vi selvfølgelig alt, hvad vi kan for. Vi er meget lyttende over for, hvad det er, der påvirker medarbejderne. Vi skal have en dialog med dem om, at vi har fanget alle de ting op, der nu er nødvendig for at få skabt en holdbar situation på den lange bane, siger han.
Kommunaldirektøren forventer, at den eksterne trivselsundersøgelse kan påbegynde i næste uge og vil stå på i et par måneder.
Det er planen, at der af resultaterne fra undersøgelsen skal udledes konkrete løsninger på problemerne.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.