Padborg Transportcenter er blevet et vigtigt knudepunkt - men et alvorligt problem truer centret

Klistret op ad Sønderjyske Motorvej og seks kilometer fra den dansk-tyske grænse ligger et transportcenter, der har udviklet sig til at blive et nordeuropæisk logistisk knudepunkt.

Med knap 200 virksomheder samlet og spredt ud på 600 hektar er Padborg Transportcenter på få år blevet det største transport- og servicecenter i Nordeuropa. 

Faciliteterne for lastbiler og chauffører er gode, og det tiltrækker: Ud af 6.000 lastbiler, der dagligt kører over grænsen, svinger halvdelen forbi transportcentret.

Der er rundt regnet 4.000 ansatte, men det tal er i fare for ikke at vokse sig større i fremtiden. 

For transportcentret og de tilknyttede virksomheder har svært ved at finde arbejdskraft - vel at mærke den rigtige, kvalificerede arbejdskraft - på tværs af brancherne. 

Et problem som i øjeblikket er brandvarmt på landsplan.

- I lang tid har vi haft en idé om, at vi vil komme til at mangle arbejdskraft fra mekanikere til sælgere til speditører. Det kan mærkes nu. 

Det er de samme mennesker, virksomhederne rekrutterer og kæmper om, siger transportcentrets direktør, Jesper Schimann Hansen, der er talerør for virksomhederne.

Som et eksempel nævner han, at flere af virksomhederne har mange ældre speditører ansat.

- Om fem til ti år er de væk, og det kan godt bekymre os. Det er nu, vi skal have nye ind, ikke et år før de går på pension, for der er en masse viden, som skal overleveres.

Flaskehalsproblemet

Ledighedstabellen i Danmark det seneste halvandet år ligner et bjerg i Tour de France: Først går det meget stejlt opad, næsten lodret, dernæst - efter toppen - går det mærkbart nedad, dog med små stigninger undervejs.

Næsten 160.000 mennesker var ledige i foråret 2020, hvor coronavirus punkterede samfundet og erhvervslivet. Siden er tallet droslet ned og er nu på helt præcist 101.300, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 3,6 procent - den laveste i tolv år, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Tal, som isoleret set ser gode ud, men et flaskehalsproblem følger med. 

For arbejdsudbuddet og den kvalificerede arbejdskraft kan ikke følge med det tempo, som de mange ledige stillinger bliver slået op i.

Det er gået langt hurtigere end forventet efter coronakrisen, og derfor indkaldte regeringen i august arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening til trepartsdrøftelser om udviklingen. Det førte onsdag 6. oktober til, at der landede en trepartsaftale, der skal sikre flere hænder til virksomheder, der mangler arbejdskraft.

Alene i Region Syddanmark kunne virksomhederne ansætte yderligere 8.500 flere medarbejdere, hvis der var kvalificeret arbejdskraft nok, viser en ny analyse foretaget af Dansk Industri (DI).

- Så massivt og akut et samfundsproblem kalder på, at regeringen og Folketinget finder konkrete løsninger, som kan løfte arbejdsudbuddet nu og her. Eksempelvis ved at få flere af vores værdsatte ældre medarbejdere til at vælge arbejdet til og efterlønnen fra, ved at få de unge hurtigere i gang samt ved at få sænket beløbsgrænsen for relevant udenlandsk arbejdskraft, sagde vicedirektør Steen Nielsen, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i DI, i en pressemeddelelse forud for trepartsaftalen.

Nedbryd fordomme om erhvervsuddannelser

Det er ikke kun uddannet arbejdskraft her og nu, som er svær at lokke til Padborg Transportcenter. 

Det er også fremtiden: Unge står ikke i kø for at tage deres erhvervspraktik hos transportcentret. Slet ikke unge langvejsfra.

De fleste kommer fra Aabenraa eller de omkringliggende kommuner, fortæller Jesper Schimann Hansen, og kigges der længere op i Jylland, bliver det hurtigt blot et urealistisk ønske, for så kommer andre transportcentre i konkurrence eksempelvis i Taulov, Vejle og Aarhus.

Og større og mere centralt beliggende byer hvor det er nemt at komme rundt i landet. For vi snuser også til et ord og en debat, der nok aldrig vil forsvinde ud af samfundet, selvom nogle med garanti ønsker det: "Udkantsdanmark".

Ifølge Danmarks Statistik så er 240 mennesker de seneste ti år flyttet fra Padborg, og det er meget for en by af Padborgs størrelse.

Jesper Schimann Hansen har svært ved at se, at Padborg nogensinde kan vride sig fri af samfundets udkantsprædikat - også selvom byen ikke er det i transport- og logistikbranchen.

- Det vigtigste er, at der kommer erhvervselever til Padborg, for de finder først stillingen og skal så derefter gå på skole. Der er unge, som søger, men der er ikke mange at vælge imellem, og vi ser, at årgangene bliver mindre og mindre. Vi rekrutterer snævert og vil gerne længere ud i landet og sige: "Kom til Padborg, der er gang i den her".

Han har svært ved at give et konkret bud på, hvad der fra politisk hold vil være en hjælp, men peger på at få nedbrudt fordommene ved det at tage en erhvervsuddannelse kontra en gymnasial uddannelse. Noget der har været et problem i årevis. 

Ud af de 4.000 ansatte på Padborg Transportcenter er en stor del af dem tyskere. Var de der ikke, kunne virksomhederne ikke fungere, siger Jesper Schimann Hansen, som forudser klare konsekvenser, hvis der ikke kommer mere kvalificeret arbejdskraft.

- Det kan jo betyde, at vi ikke kan opretholde vores service over for kunderne, og at vores virksomheder mister opgaver.