I en alder af 46 år var det næsten slut for Paul Sange.
Han havde i mange år været perfektionistisk og arbejdet hårdt ved Teledanmark i Aabenraa. Der skulle være styr på tingene.
Men en aften i marts tilbage i 1990 kunne han mærke, at der skete et eller andet i hovedet på ham.
En hjerneblødning, der lagde ham i koma.
- Jeg blev sat i respirator, og min kone fik et vide, at det var enten eller, fortæller han.
Et vartegn for byen
En tilfældig fredag vinker de fleste og siger 'mojn', når de ser ham på gaden i Aabenraa. Nogen får endda et kram med på vejen.
Hvis du i flot solskinsvejr har bevæget dig ned ad gågaden i Aabenraa, så er der en stor chance for, at du er stødt på Paul Sange. Du har nok set ham kom gående med sin lirekasse. Og hvis ikke, så har du i hvert fald hørt ham spille på den.
Byens spillemand holder ikke igen med musikken, når han svinger den i gang, og han nikker og takker anerkendende, hvis du smider en mønt i hans blå kande, der står ovenpå lirekassen.
- Han er et vartegn for vores by. Man ved, at man er i Aabenraa, når Paul står med sin lirekasse og spiller, siger Helen Hansen.
Gennem årene har han fået flere venskaber og bekendte i byen, og det er svært ikke at tro på, at alle kender ham, når man først har brugt nogle timer sammen med ham slentrende gennem gaderne.
- Han er en af de mest fantastiske personligheder, vi har her i Aabenraa, siger Niels Mathiesen.
Man kunne ellers godt tro, at de otte numre, lirekassen kan spille, blev for meget for butikkerne i gågaden.
Men sådan er det slet ikke.
- Lige bortset fra, at han larmer lidt både med og uden sin lirekasse, så er han en mand med et kæmpe hjerte, fortæller Søren Paulsen, der er indehaver af Capau i gågaden.
14 dage i koma
Det er lidt af et mirakel, at han går i dag.
Han tog 14 dage om at vende tilbage fra at have været i koma, og en hjerneblødning sætter sine spor.
Lægen havde en god og en dårlig nyhed.
Han havde fået suget slimet fra hjerneblødningen ud, men til gengælde skulle han ikke regne med nogensinde at komme til at gå igen.
Men da døren lukkede, kiggede han på sin kone og sagde:
- Det skal han sgu ikke bestemme. Det bestemmer jeg selv.
I løbet af de næste to år trænede Paul Sange sammen med sin kone i at gå og til sidst lykkedes det.
Han kunne gå ture igennem byen. Forsigtigt. Men det gik.
-Jeg var nok lidt stædig, siger han.
Hedder Sange, men kan ikke synge
Han kan næsten sætningen i søvne, og det er dét svar, du får, hvis du spørger ham, hvorfor han spiller på lirekasse.
- Selvom jeg hedder Sange, kan jeg hverken synge eller spille. Så jeg tænkte, at jeg må kunne finde ud af at spille på lirekasse, og det går fint jo, siger han.
Det, der startede som en hobby, er nu blevet en identitet for den 80-årige spillemand.
Paul Sange har ikke bare anskaffet sig én lirekasse, men to og derudover har han oprettet Aabenraa Lirekasselaug, der har ført ham til messer i Berlin, men ikke mindst gjort ham til en mindeværdig skikkelse i Aabenraa.
- Jeg tænker ikke, folk vil give alle de penge, hvis ikke det var fordi, at de er glade for det, jeg gør, siger han.
Én million til udsatte børn
Da Paul Sange tilbage i halvfemserne skulle finde ud af, hvad han nu som invalidpensionist skulle bruge sit liv på, stod det soleklart for ham.
Han havde haft et godt liv med sin kone og gode arbejdspladser.
Så i stedet for at lade sig slå ud af sin hjerneblødning, besluttede han sig for at ville gøre noget godt for andre.
- Der er mange, der ikke kommer så godt ud af det som mig, og så tænkte jeg, at jeg vil gøre noget godt for dem, siger han.
Men det er ikke bare hvem som helst, der får pengene. De går til udsatte børn i Aabenraa Kommune.
- Der er mange børn i Aabenraa Kommune, der har brug for hjælpen, så sådan er det, siger han.
Hans store ønske er nu at fortsætte til næste år, hvor han har spillet i 30 år.
