Piger lokkes til kirkekor

Små kirkekor taber medlemmer. Præstationræs og centralisering får skylden og det kan gå hårdt ud over den danske sangkultur.

Vi må gøre noget ekstra ordinært. Det siger Mogens Fangel Damm, der er korleder for Sct. Jørgens Kirkes Pigekor i Aabenraa.

Han er i den grad på jagt efter nye sangglade piger til koret.

- Vi har mange, der tager på efterskole eller flytter for at studere. Særligt næste år kan jeg se, at vi kommer til at mangle sangere, for lige nu har vi en nedgangsperiode.

Derfor inviterede han til en åben workshop, hvor nysgerrige kunne komme og prøve korlivet for en aften. Et korliv der også byder på leg og stemmetræning.

Det er det er meget socialt at synge i kor, siger Anna Marie Liebing Schlaber
Det er det er meget socialt at synge i kor, siger Anna Marie Liebing Schlaber

Anna Marie Liebing Schlaber er korsanger i Sct. Jørgens Kirkes Pigekor, og hun siger, at det er meget socialt at synge i kor.

- Vi hygger virkeligt sammen på tværs af alder, spiser kage sammen og får venner for livet i et kor. Det handler ikke om at bede til Gud, som nogen måske tror.

Antallet af kirkekor i Danmark er vokset konstant. Siden 1968 og til sidste år er det gået fra 20 til 850. Men i de små samfund går det knap så godt for kirkekorene.
De unge forsvinder fra ungdomskirkekoret og ind til de store byer. Blandt andet fordi skoler og uddannelsesinstitutioner er blevet centraliseret.

Det problem har de helt inde på kroppen i Aabenraa.

Sct. Jørgens Kirkes Pigekor oplever, at flere forlader koret for at tage på efterskole og for at studere, end der kommer til koret. Den udvikling vil de gerne vende.

- Der kom tre nye potentielle korsangere, og jeg havde håbet på flere. Men der kan jo komme flere næste gang, siger Mogens Fangel Damm.

Kirkerne skal redde den danske sang

Anne-Kari Ferenczi er næstformand i foreningen Folkekirkens Ungdomskor
Anne-Kari Ferenczi er næstformand i foreningen Folkekirkens Ungdomskor
Foto: TV SYD

Anne-Kari Ferenczi er næstformand i foreningen Folkekirkens Ungdomskor. Hun mener, at kirkerne har fået stor betydning for sangen. Korsangen fylder ikke nær så meget i skolen som for 50 år siden. Derfor er det også vigtigt at kirkerne kan tiltrække korsangere og kommende korledere.

Hun mener at det kan være svært at tiltrække de unge. De oplever et præstationsræs med at passe venner, skole og fritidsaktiviteter.

Her mener, at kirken med sit menneskesyn kan give de unge et frirum, fordi man her ser mennesket som værdifuldt i sig selv, og ikke på baggrund af hvad hvert enkelt menneske præsterer.