Selvom gruppen Missing People Denmark har tilbudt sin hjælp, ønsker politiet den fortsat ikke, i frygt for at eventuelle spor vil gå tabt.
-Vi opfordrer fortsat offentligheden til at lade politiet gøre arbejdet, siger efterforskningsleder Hans Roost i dag til TV SYD.
I dag har Syd- og Sønderjyllands Politi meddelt at mandskab fra både Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, overfladedykkere og en helikopter er blevet sat ind i eftersøgningen.
Også hundeførere og hunde fra andre politikredse deltager i eftersøgningen. Det gør de for at kunne aflaste hundene i varmen.
Den 21-årige Kamilla Hantusch har været forsvundet siden den 19. juli.