Politi med maskinpistoler lukker landsby

Politi bevæbnet med maskinpistoler var onsdag massivt til stede ved en politiaktion i landsbyen Øster Løgum.

Flere beboere i landsbyen Øster Løgum nord for Rødekro kunne ikke komme hjem, da byen var spærret af i flere timer i forbindelse med en større politiaktion, fortæller et vidne til TV SYD. 

Se mere hos Local Eyes.

Kilden fortæller, at mindst fire personer blev anholdt - en kvinde og tre mænd. Den ene blev kommanderet ud af et hus i Søndergade i Øster Løgum, hvor han til sidst kom ud til et større politiopbud og overgav sig. Efterfølgende ransagede politiet huset. 

En bil blev ifølge vidnet ransaget, og pladerne blev pillet af den. Politiet var bevæbnet med maskinpistoler, fortæller vidnet til TV SYD.

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter overfor TV SYD, at de har været til stede i Øster Løgum, men de har ikke flere kommentarer.

En af mændene overgiver sig her til politiet.
En af mændene overgiver sig her til politiet.
Foto: LocaEyes