Politi sigter restauratør for selvtægt

Som TV SYD fortalte i går aftes har restauratør Per Horup fra Aabenraa offentliggjort billeder af en formodet gerningsmand til et eller flere indbrud i hans restauration. Men det er ulovligt, oplyser politiet.  

Politiet kræver nu, at restauratør Per Horup, fjerner billederne, som han har hængt op udenfor restauranten. Han bliver desuden sigtet for overtrædelse af persondataloven.

Billederne af den formodede gerningsmand er blevet hængt op inde i selve restauranten men også i en række forrretninger på Aabenraas gågade. Han har desuden udlovet en dusør på 2.000 kr. for oplysninger, der kan være føre frem til gerningsmanden.