Politiet: Brug Pebersmark i stedet 

Grænsependlere generes af de lukkede grænser.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer bilister til at bruge grænseovergangen Pebersmark mere, end de gør nu.  
I grænselandet kritiserer pendlere, der bor i det ene land og arbejder i det andet, at deres tansporttid til og fra arbejdet er blevet markant forlænget efter coronalukningerne i marts. Nu er kun  fem grænseovergange åbne. Før var der 16.

Ingen kø

I følge politiet kan bilisterne spare tid ved at benytte overgangen ved Pebersmark frem for overgangene ved Frøslev, Kruså og Padborg.
Der er så godt som aldrig kø ved Pebersmark, skriver politiet i en pressemeddelelse og giver dette eksempel fra lørdag den 4. juli:

5244 køretøjer krydsede Kruså-overgangen, men kun 596 ved Pebersmark. Samme mønster tegner sig på hverdage, skriver politiet, som samtidigt opfordrer bilisterne til at tjekke trafiktrykket de pågældende steder via Google Maps.

Her ligger Pebersmark: 22 kilometer vest for Padborg.
Her ligger Pebersmark: 22 kilometer vest for Padborg.
Foto: Google Maps