Politiet efterlyser teenagemor og hendes nyfødte søn

Aabenraa kommune har tvangsfjernet en nyfødt dreng. Drengen blev født for en måned siden af en teenagemor, og hun holder nu sig selv og drengen i skjul for de sociale myndigheder.

De sociale myndigheder er bekymrede for spædbarnets helbred, trivsel og udvikling og har forgæves forsøgt at finde det.

Moderen forsvandt med barnet den 25. november. Hun har tilknytning til Tinglev-området og opholder sig muligvis stadig der.

Af hensyn til den unge mors fremtid frigiver politiet og Aabenraa kommune ikke yderligere detaljer om moderen og barnet, men beder alle med kendskab til en ung mor med et nyfødt barn, der kan være de beskrevne, henvende sig til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.