Reddet af røgalarm

En røgalarm vækkede kl. 5.54 torsdag morgen beboerne i en villa på en vej i det sydøstlige Aabenraa. En væltet lampe havde varmet en træplade op, så der kom røgudvikling.

- Det var helt fint, siger vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD. Jeg ved ikke, hvor mange der var i huset, men alle er uskadte.