Regeringen vil tage 88.500 hektar lavbundsjord ud af drift - Landmænd glæder sig over frivillighed

Regeringen har onsdag præsenteret et udspil, hvor de vil reducere CO2-udslippet fra landbruget med 7,1 millioner ton inden 2030. Det er et led i at nå den samlede reduktion af CO2 på 70 procent i Danmark.

I regeringens udspil til reduktion af CO2-udslip fra landbruget peges der på lavbundsjord som et af stederne, hvor man kan få en gevinst. 

Lavbundsjord findes i landbruget, hvor det bruges til alt fra at have dyr gående til at dyrke afgrøder på. Ifølge en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil regeringen afsætte 3,6 milliarder kroner til at gøre noget ved lavbundsjorden og dermed opnå en reduktion af CO2-udslippet. 

Lavbundsjord

Lavbundsjorde binder  meget kulstof (carbon) i jorden. Dermed holder de CO2 væk fra atmosfæren.

Lavbundsjorde – også kaldet tørvejord – er naturlige vådområder, der er fyldt med døde planterester, som indeholder en masse kulstof. Vandet i lavbundsjorden forhindrer ilt (oxygen) i at trænge ind og lade mikroorganismer nedbryde planteresterne og dermed frigive CO2.

Når jorden bliver drænet for vand ved, at der dyrkes fødevarer på den, trænger ilten ind. Ilten gør, at mikroorganismer kan nedbryde planterester og dermed udlede CO2.

Carl Fink Jørgensen fra Kliplev i Aabenraa Kommune er en af de landmænd, der har lavbundsjord. Omkring syv til otte hektar. For ham er det bedre at afgive lidt lavbundsjord end at blive ramt af andre reduktioner.

- Økonomisk har det ikke noget at sige, så længe at erstatningen svarer til jordens værdi, siger Carl Fink Jørgensen.

Ifølge landmændenes organisation Landbrug og Fødevarer fremgår det af udspillet, at det bliver frivilligt, om man vil afgive lavbundsjord, og det vil være mod en erstatning. 

Det synes Kliplev-landmanden er positivt for de landmænd, der har meget lavbundsjord.

- At det er frivilligt, det er godt, og det forbliver på frivillig basis, siger han.

En god idé synes også formanden for Sønderjysk Landboforening, Christian Lund. Særligt når det bliver en frivillig ordning. 

- Jeg synes, det er rigtig godt. Det viser bare, at vi indenfor landbruget er fleksible for de ting, der kommer. Det er jo en statslig opgave, vi løfter, og derfor skal det også være staten, der betaler, understreger landboforeningens formand.

Carl Fink Jørgensen står her ved noget af sit lavbundsjord.
Carl Fink Jørgensen står her ved noget af sit lavbundsjord.
Foto: Nicklas Palner, TV SYD


Tvivl om effekt

Lavbundsjorde står ifølge Danmark Naturfredningsforening for halvdelen af den CO2-udlening, der sker fra landbruget, selvom de kun fylder cirka syv procent af den samlede landbrugsjord i Danmark.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, (S), påpeger dog, at der er falske tal i omløb, når det kommer til den egentlige CO2-reduktion ved at vådlægge lavbundsjorde.

Han forventer alligevel med udspillet, at man vil kunne nå en yderlige reduktion på 0,5 millioner ton CO2 ved at braklægge og vådlægge 88.500 hektar jord.

- Vi tror på, at de 88.500 hektar er realistisk, sagde han på dagens pressemøde. 

Tønder har næstmest lavbundsjord

0,5 millioner ton CO2 skal altså reduceres inden 2030 ved at braklægge eller vådlægge lavbundsjord. A

I Sønderjylland finder man to kommuner, som har rigtig meget lavbundsjord nemlig Tønder og Aabenraa. Udover Aalborg Kommune er Tønder den kommune med mest lavbundsjord med 9,3 tusinde hektar.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.