Det er ikke så mærkeligt, at tre banker nu går efter at erklære Klaus Riskær konkurs - igen. For Riskær skylder bankerne millioner fra sin seneste konkurs, og hvis man skylder penge væk - så skal man jo betale, siger Lars Bo Langsted, professor i erhvervsret ved Aalborg Universitet.
- Det er et meget normalt skridt, at man indgiver konkursbegæring mod en person, hvis der er nogle aktiver at komme efter. Det er jo den måde, kreditorerne kan få fordelt de aktiver, der er, siger Lars Bo Langsted.
Det er Danske Bank, Sydbank og VB Finans Holding - der nu er overtaget af Nationalbanken - som hiver Riskær i retten med en konkursbegæring og et krav om små 41 millioner kroner plus 10 års renter - i alt 78 millioner kroner.
Ejendom til 50 millioner
Bankerne hiver Riskær i retten efter det for nyligt kom frem, at den bedrageridømte iværksætter fra sin fængselscelle i Sønder Omme Statsfængsel ved Grindsted har købt en ejendom på Gammel Strand i København for 50 millioner.
- Nu er det jo så op til retten at vurdere, hvad han skylder væk, og hvilke aktiver, der kan indgå i konkursboet, siger professoren.
Klaus Riskær er indigneret over, at bankerne vil have de millioner, han skylder dem.
- Jeg har meget svært ved at forholde mig til, at det skulle være muligt efter dansk konkurslov, at man kan angribe en person 18 år efter en tidligere konkurs, efter man intet har hørt i mange, mange år, skriver han i en mail.
Men ifølge Lars Bo Langsted kan Riskær ikke gemme sine penge bag en forældelsesfrist.
- Der er selvfølgelig forældelsesfrister på alle områder, men så vidt jeg ved, blev konkursboet først afsluttet i 2008, så jeg vil antage, at forældelsesfristen først løber fra det tidspunkt, siger han.
Betalte halvdelen
Klaus Riskær driver i dag forretning fra sin fængselscelle i Sdr. Omme - men det bliver rigtig svært med en verserende konkurssag, vurderer Morten Samuelsson.
- Det er meget usikkert at indgå aftaler med en mand, der er under konkursbehandling. Man kan ikke være sikker på, at de forretningsaftaler, man indgår med ham, bliver behandlet af et konkursbo i morgen, siger han.
Bankernes krav er oprindeligt opstået, fordi de lånte 82 millioner kroner til Riskær-selskabet Krepco Holding i 1991. Selskabet gik ned, og Riskær, der hæftede personligt via en kaution, blev erklæret personligt konkurs i 1992.
Efter 16 års bobehandling blev boet efter Riskær afsluttet i 2008, og bankerne fik dengang halvdelen af pengene - 41 millioner kroner. De vil nu altså have resten - med renter.
Klaus Riskær Pedersen skal på mandag den 22. marts klokken 10 stille op i skifteretten i Kolding.
