Retsudvalg snakker om rockere

Folketingets retsudvalg holder mandag et daglangt møde med Syd- og Sønderjyllands Politi om rocker- og bandeproblemer. Til mødet, som holdes i Padborg, er også tysk politi indbudt.

Formanden for Retsudvalget, Karina Lorentzen (SF), Kolding, og seks andre retsordførere deltager i mødet.

Ikke kun Købenahvn

- Rockere er ikke længere et københavnerfænomen,siger Karina Lorentzen. Vi har desværre set en tendens til, at rockerne er flyttet ud i provinsen. Det er regeringsens holdning, at den tendens skal bekæmpes for enhver pris, og vi skal sikre, at det sker på den mest effektive måde, også i provinsen.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg som bosiddende i regionen, er meget optaget af færre rockere.

Rockerkamp i Esbjerg

Det er ikke mindst rockerkampene i Esbjerg, som bekymrer.

I dagens møde deltager også politidirektør Jørgen Meyer, Esbjerg, chefpolitiinspektør Thomas Prip, politiinspektør Kaj Nielsen og vicepolitidirektør Lene Roesen, alle fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Samarbejde over grænse

Eftermiddagens program omfatter samarbejdet med tysk politi. Det tyske Bundespolizei (det landsdækkende politikorps) er repræsenteret af Præsident Joachim Franklin, Bundespolizeidirektion Bad Bramstedt, Direktor Hans-Werner Rogge, Landeskriminalamt Kiel, Leitender Kriminaldirektor Johannes Hübner, Landeskriminalamt Schleswig Holstein.

På mødet skal også drøftes det fine samarbejde mellem dansk og tysk politi omkring indbrudstyverier og tyverier af lastbiler og trailere.

- Jeg er en varm fortaler for samarbejdet med tyskerne, siger Karina Lorenzen. Megen kriminalitet opklares kun ved et samarbejde internationalt. Derfor er det forbilledligt, som man i Syd- og Sønderjyllands Politi er gået i front for at løfte den opgave. Det betyder, at tyveknægte som snuppes i tyskland effektivt kan retsforfølges i Danmark og koster kan sendes tilbage til rette ejermand.