Kombinationen af lukkede grænseovergange, intensiveret kontrol og første arbejdsdag efter vinterferien var frygtet af pendlerne, der tager turen fra Slesvig-Holsten og til Danmark for at passe deres job.
Frem til klokken otte mandag morgen har frygten vist sig ubegrundet.
- Trafikken ind i Sønderjylland er afviklet uden problemer og kø. Selvom kontrollen er intensiveret, har det ikke givet os problemer eller betydet længere ventetider ved de overgange, som er åbne, siger vicepolitiinspektør Allan Dalager, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.