Røver fanget af vakse vidner

Et tasketyveri udviklede sig torsdag eftermiddag til et røveri, da ejeren af tasken blev væltet omkuld. Gerningsmanden fik fat i tasken, men blev fanget af vidner.

En ellers fredelig tur for en 52-årig kvinde på Storegade i Aabenraa udviklede sig til et røveri, da en mand ville stjæle hendes taske.

- Da gerningsmanden griber fat i tasken, bliver kvinden væltet omkuld. Han løber fra stedet, men heldigvis løber vidner efter ham og får lavet en civil anholdelse, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Vidner holdte den 46-årige gerningsmand tilbage, indtil politiet kom frem. Vagtchefen fortæller, manden nu er i deres varetægt, og at de beholder ham natten over.

Den 52-årige kvinde er kørt til behandling for skader på Aabenraa Sygehus. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.