Så er der igen storke i reden i Smedager

Søndag morgen ligger en stork i reden i Smedeager. På TVS+ kan du se storken, da vi sender billeder direkte fra reden.

Sidste år boede storkeparret Tommy og Annika i reden med tre storkeunger, og formanden for storkene.dk, Jess Frederiksen, spåede den gang, at de med stor sikkerhed ville komme igen.

Og det er de så højst sandsynlig.

Storke vender nemlig altid tilbage til deres ynglepladser, hvis de har overlevet turen frem og tilbage fra Sydeuropa og Afrika.

Om det er Annika og Tommy, der er vendt tilbage, kan vi endnu ikke sige med sikkerhed. Deres ringmærker skal først aflæses.

Reden er renoveret, foret med halm og gjort klar til nye storkeunger, så de kan ligge lunt og rart.

Lige nu er storken ude at flyve, men vi lægger nye billeder og video ud så snart den er tilbage i reden.