Se video: Villa udbrændt

Mandag eftermiddag udbrød der brand i en villa i landsbyen Rens i Sønderjylland. Branden er nu slukket, men der er sket omfattende skader på huset.

quote

Branden er nu slukket, og vi har afspærret området omkring villaen, da vi nu skal i gang med nærmere undersøgelser om brandårsagen.

Mads Leervad Dammark, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Mandag eftermiddag blev Brand & Redning Sønderjylland tilkaldt til endnu en brand. Denne gang gjaldt det en villa på Rens Hovedgade i Rens tæt ved Bylderup-Bov.

Flere hold brandværn måtte tilkaldes, og der var også assistance fra Flensborg Brandværn. 

Mandag eftermiddag udbrød der brand i en villa i Rens.
Mandag eftermiddag udbrød der brand i en villa i Rens.
Foto: Localeyes.dk

- Branden er nu slukket, og vi har afspærret området omkring villaen, da vi nu skal i gang med nærmere undersøgelser om brandårsagen, siger Mads Leervad Dammark, Vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Der var personer i huset, da branden brød ud, men ingen kom noget til, oplyser vagtchefen. 

KLIK og se mere tv på localeyes.dk

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.