Seks mindre byer i Syd- og Sønderjylland står måske til at få deres egne ungdomsuddannelse

Når man som ung skal i gang med at videreuddanne sig og tage valget om en gymnasial- eller en erhvervsuddannelse, så er virkeligheden for mange danske unge i de mindre byer, at de er nødt til at pendle til en nærliggende større by for at gå på stx, hf, hhx, eller en erhvervsuddannelse.

Men transporttiden er for nogle af de unge en udfordring. Beregninger lavet af Børne- og Ungeministeriet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik samt institutionseftersyn fra 2020 viser, at jo længere et ungt menneske har til et af uddannelsesstederne, jo større frafald er der.

Derfor har regeringen lavet en opgørelse over, hvor mange byer, der er i Danmark med mere end 10.000 indbyggere, og som ikke har nogen former for ungdomsuddannelser beliggende i byen. 

- Vi ved, at flere unge falder fra uddannelsen, hvis ikke de ligger i nærheden. Og når vi har brug for, at flere unge tager en ungdomsuddannelse, så er det jo ret uhensigtsmæssigt, at vi ikke har fået løst det problem. Det vil vi fra regeringens side tage initiativ til, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) til Danmarks Radio Midt- og Vestjylland.

På landsplan drejer det sig om 15 byer, hvor af de seks ligger i Syd- og Sønderjylland. Det er Nordborg, Rødekro, Vojens, Rødding, Børkop og Give, hvor forholdsvis mange unge pendler til en nærliggende større by, så snart de forlader folkeskolen. 

Notatet med beregningerne kan læses på Børne- og Uddannelsesministeriets hjemmeside.

I f.eks. Nordborg på Als drejer det sig om 490 unge, og i Rødekro er det 540, der pendler ud af byen hver dag for at gå i gymnasiet eller på en erhvervsskole i en anden by.

Det fremgår ikke af notatet, hvilke uddannelser der eventuelt skal ligge i de forskellige byer. Og Pernille Rosenkrantz-Theil er overfor DR heller ikke klar til at konkludere noget endnu.

- Når vi har valgt at kortlægge det her, så er det selvfølgelig, fordi vi mener, at når vi har byer, hvor man har mere end 10.000 indbyggere - og dermed en ret stor ungdomsgruppe - er der ingen grund til, at vi sender de unge mennesker i bus til et andet sted, siger hun til Danmarks Radio.

Aabenraa genkender problem med frafald, når vejen er for lang

I Aabenraa hilser de som udgangspunkt ideen velkommen. Men ikke i Rødekro, som står på ministeriets liste.

- Vi genkender det med, at jo større afstand mellem skolen og den unges bopæl, jo større risiko er der for frafald til uddannelsen. Men Rødekro ligger meget tæt på Aabenraa. Der er cirka 8 kilometer mellem de to byer, som næsten er vokset sammen, og busserne kører hver halve time, så her ser jeg slet ikke et behov. Men jeg kunne sagtens se en udflytning af nogle af erhvervsuddannelserne i retning mod Bov og Padborg eller endnu længere vest på, siger borgmester Thomas Andresen, (Venstre), om ideen.

Han er dog ked af at gøre ungdomsuddannelsesstederne fór små af hensyn til elevernes faglighed og muligheden for at rekruttere lærere til linjefag.

Landsbybusser kan være vejen frem

Thomas Andresen ser hellere, at kræfterne bliver brugt på at gøre transporten mellem hjem og uddannelsessted lettere, så man bevarer et godt ungdoms- og studiemiljø i Aabenraa, som lige nu har omkring 6.000 studerende. Men ikke med busdrift som vi kender det, da det ifølge borgmesteren let bliver for dyrt, hvis busserne kører halvtomme rundt. Nej, der skal være landsbybusser lokalt i de små byer, som driftes af beboerne selv.

- Vi kigger lige nu i byrådet på ideen om at etablere landsbybusser - altså små busser - som er styret og drevet af landsbyerne rundt omkring. De kunne f.eks. køre de unge eller andre borgere for den sags skyld til knudepunkter, hvor de så kan komme over i den almindelige kollektive trafik. Vi er ikke færdige med at udvikle på ideerne, men vi tror, det kan være en vej at gå, og som vil gøre livet meget lettere for folk de mindre steder, siger Thomas Andresen.