Skøjtebanen er for dyr

Det er i orden, at skjøtebanen er der, men den skal i hvert fald ikke koste byens butikker mere, end den gør i dag. Hellere mindre.

Sådan lyder meldingen nu fra Aabenraa Shopping. En melding, der måske kan synes overraskende, fordi den kommer fra netop dem, der formodes at have glæde af banen. Den er tænkt som en magnet - på børn og på de forældre, der kan gå i butikker, mens ungerne løber på skøjter. Det skriver Jyske Vestkysten.

- Det er fint nok, at den er der, men vi skal finde en anden ordning med kommunen, så den ikke koster os penge - eller i hvert fald kun lidt, siger Allan Bruhn fra Aabenraa Shopping til jv.dk.

Hed diskussion

Den noget kølige melding kommer, mens politikere i Aabenraa Byråd prøver at blive enige om, hvor den midlertidige bane skal være permament. En diskussion, som har affødt en hed debat.

Især historisk interesserede vender sig imod placeringen i Genforeningshaven, hvor mindet om byens største politiker, H. P. Hanssen, arkitkten bag Sønderjyllands genforening med Danmark, holdes i hævd med en et mindesmærke.