I 1920 besluttede sønderjyderne ved en folkeafstemning igen at blive danske. De havde ellers i 56 år hørt til Tyskland, efter Danmark tabte området syd for Kolding i krigen i 1864.
Mere end 100.000 danskere satte deres kryds ved afstemningen. Var man født i Sønderjylland før 1. januar 1900 fik man også lov at stemme, selvom man ikke længere boede i området. 28.000 kom hjem og stemte.
Selvom der kun er ganske få tilbage, som kan huske dagen, betyder den stadig noget helt særligt for mange sønderjyder.
- Genforeningen er jo en af de største begivenheder i Danmarkshistorien, synes vi, siger Kaj Gottliep Nielsen, der er formand for Genforenings– og Grænsemuseet i Christiansfeld, til TV SYD.
Den dansktyske grænse er den eneste eksisterende grænse, der er draget ved en folkeafstemning. Men det var nu ikke alle, der ville høre under den danske fane. Faktisk stemte 25 procent for at forblive tysk. Det var i høj grad de sønderjyske handelsbyer, Tønder, Aabenraa og Sønderborg, der foretrak Tyskland frem for Danmark.
