Startede U18 pigefodbold

20-årig Aabenraa-pige hædret af JBU.

Den 20-årige Sanne Røper fra Aabenraa Boldklub fandt i sommer ud af, at der ikke blev U18-fodbold for piger i klubberne i Aabenraa-området.
Det fik hun ændret på.

- Tilmeldingsfristen til JBUs turnering var overskredet, og puljerne var faktisk lavet, men ved en hurtig indsats på Facebook og ved sms til bekendte lykkedes det hende at etablere et hold på få dage med af næsten 30 spillere, fortæller Holger Jørgensen fra JBU.

Holdet kom med i turneringen, og Sanne Røper står for træningen.

Derfor er hun blevet tildelt JBU's initiativpris.