Stor stigning: 76 menneske-smuglere afsløret siden 1. juli

Antallet af afslørede menneske-smuglere er steget voldsomt siden den 1. juli.

Syd- og Sønderjyllands Politi  har i år til dato anholdt og sigtet 103 personer for menneskesmugling. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Indtil den 1. juli havde Syd- og Sønderjyllands Politi taget 27 - så alene på de seneste fire måneder er der afsløret 76 menneskesmuglere. Det afspejler også, at strømmen af flygtninge gennem Europa tog fart hen over sommeren og fra starten af september eksploderede.

Ifølge Rigspolitiets opgørelse fra i går,  mandag, er der siden søndag den 6. september 2015 som minimum  rejst 45.700  flygtninge  ind over de danske grænser.  Tallet er Rigspolitiets skøn baseret på indberetninger fra Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i år til dato udvist i alt 377 personer til Tyskland. Heraf alene i oktober måned 192 personer.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.