Storm vælter stillads og lukker badeland

Flere biler blev ramt, da et stillads ved Hotel Europa i Aabenraa væltede ned over hovedgaden. I Fredericia er taget revet af perroner på banegården og idrætscentret er lukket på grund af stormen.

Det store stillads, som bruges ved renoveringen af hotellet på H.P. Hanssensgade i Aabenraa væltede tidligt på eftermiddagen.

Ifølge DR Syd måtte en kvinde løbe for livet, da et seks-etagers stillads i Aabenraa blæste omkuld mandag eftermiddag. Stilladset stod ved Hotel Europa og væltede ned over hovedgaden H.P. Hanssensgade og ramte nogle parkerede biler. Kvinden slap med forskrækkelsen.

Hovedvejen gennem Aabenraa blev totalt spærret og der opstod kaos. Ingen personer kom til skade.

I Fredericia er badeladet og idrætscentret lukket på grund af stormskader.

Taget på hal 5 og 6 har angiveligt været ved at lette. Heller ikke her har personer været i fare.

På Fredericia banegår har orkanen revet en stor del af perrontaget. Det betyder at togdriften til og fra Fredericia er delvist indstillet.