Det er modelfly, men den største slags, som må flyve herhjemme.
RC Parken ved Aabenraa har hele weekenden lagt bane og luftrum til Danmarksmesterskabet i modelflyvning med skalamodeller. Det er fly, der på alle måder svarer til deres ophav i fuld størrelse, og de udfører de samme manøvrer som de store fly.
Se mere om modelflyvning på Modelflyvning Danmarks hjemmeside
GoPro-video fra modelfly
Her kan du se seks minutters video optaget med GoPro-kamera påsat vingen af en Yakovlev Yak55. Pilot Jes Bering.
Kræver certifikat
Nogle flyver elektrisk, men en af favoritterne, Flemming Bollerslev havde et fly med en benzinmotor, som yder fem en halv hestekraft. Det har et vingefang på 2 meter og 20.
Flyene må veje helt op til 25 kilo, og det kræver et særligt certifikat at flyve dem, fordi et styrt kan være farligt for omgivelserne.
Hver pilot har en såkaldt caller, som læser op af manøvrelisten, så manden med styrepindene kan koncentere sig om at navigere lufthavet.
RC Parken havde også DM for to uger siden, nemlig i radiostyrede skibe. Og nu altså store modeller af fly.