Syv af 275 flygtninge søgte asyl i Padborg

Kun syv af de i alt 275 flygtninge, som Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag mødte ved gennemgang af seks tog, har ønsket asyl i Danmark.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse torsdag ved 18,30-tiden, at de torsdag har kontrolleret seks tog på stationen i Padborg.

Der blev truffet 275 udlændinge. Af dem ønskede syv at søge asyl. Ingen ønskede ophold på et humanitært center.

Der er i løbet af dagen ikke anholdt menneskesmuglere.