Træner søger væk fra Sønderjyske

Patrick Westerholm søger væk fra Sønderjyske til sommer efter tre år som træner for håndboldkvinderne.

Sønderjyskes håndboldkvinder i Dame Håndbold Ligaen skal have ny træner efter den igangværende sæson, da Patrick Westerholm stopper.

Westerholm har selv ønsket at stoppe som træner for holdet, der ligger tredjesidst i Danmarks bedste håndboldrække.

- Patrick Westerholm har været cheftræner hos os i tre år, og det er helt naturligt, at han gerne vil prøve sig af i et andet regi.

- Det er en del af gamet, at vores dygtige medarbejdere ind i mellem forlader klubben for at søge nye udfordringer, siger Sønderjyskes sportschef Olivera Kecman i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for, at Patrick Westerholm i sin tid sagde ja til at

påtage sig opgaven med at opbygge et nyt hold med ligapotentiale.

Den opgave har han løst på en fortrinlig måde, fortæller sportschefen.

Sønderjyske har nu god tid til at finde en afløser for Patrick Westerholm, da der fortsat mangler ni spillerunder i Dame Håndbold Ligaens grundspil.