Tricktyve på spil i Aabenraa

Med blot en halv times mellemrum blev to kvinder franarret penge, da de var i gang med at hæve kontanter fra en hæveautomat i Storegade.   

Professionelle tricktyve

I det ene tilfælde lykkedes det gerningsmændene - to mænd - at stjæle 100 kr. fra en ældre dame. I det andet tilfælde, fik tyvene selv trykket med knappen med 1500 kr., men tyveriet blev ikke gennemført, da kvinden selv blev opmærksom på, hvad gerningsmændene var i færd med.

På trods af det lille udbytte er politiet meget interesseret i at få fat i de to mænd. Politiet betegner em som "professionelle tricktyve".   

Afleder folks opmærksomhed

I forbindelse med tyverierne gik begge mænd frem mod automaten, medens kvinderne var ved at hæve penge. Fra begge sider forsøgte de at aflede kvindernes opmærksomhed ved at vifte med blade/aviser ind foran tastaturet. 

 

Mændene beskrives som:

A
? Mand
? 25-30 år
? 170-175 cm
? Mørklødet
? Karseklippet mørkt hår
? Skinnende mørk jakke med hvid stribe øverst og nederst
? Lyse forvaskede cowboybukser
? Sorte sko

B
? Mand
? 25-30 år
? 170-175 cm
? Mørklødet
? Kort mørkt hår med høj hårgrænse
? Sort jakke
? Mørke cowboybukser
? Sorte sko