TV der bevæger dig

TV SYD sender live fra storkereden igen i år

TV SYD gentager succesen og sender alle hverdage fra storkereden i Smedager.

Storkens liv i reden i Smedager kan snart følges live på TV SYD+.

Fra mandag den 25. april sender TV SYD+ alle hverdage live fra storkereden i Smedager.

Onsdag ved 11-tiden landede en ringmærket stork i reden, og da livetransmissionen fra storkens liv sidste år var en stor succes, kan seerne igen i år følge med.

I første omgang en time om morgenen, men hvis der kommer en hunstork til, og dermed lidt mere at se på, så bliver sendetiden udvidet.

I år får seerne lidt ekstra, da der er kommet lyd på storken. En mikrofon ved reden sikrer, at storken nu både kan ses og høres. 

Storken kan også følges her på TV SYDs hjemmeside.