Tysk politi anholder tre slusere ved grænsen

Indenfor 24 timer har det tyske grænsepoliti anholdt to rumænske og en albansk sluser. 10 flygtninge der var på vej til Danmark, er nu overgivet til myndighederne.

Først stoppede det tyske grænsepoliti en italiensk indregistreret Mercedes med en rumænsk sluser og to syrere.

Senere samme døgn blev to biler med henholdsvis rumænske og italienske nummerplader stoppet.

I bilerne kunne politiet anholde yderligere otte flygtninge formentlig med palæstinensisk baggrund.

Ingen af de anholdte havde papirer på sig, der kunne identificere dem.