Der er stadig store mængder sne mange steder langs østkysten, mens Esbjerg og hele vestkysten indtil i nat er gået fri af det kraftige snefald.
Tidlig onsdag morgen er mange mindre veje sneglatte, mens motorvej E45 stort set er ryddet i alle spor i begge retninger, så der her atter køres på asfalt. Motorvejen kan dog fortsat være pletvis sne- og isglat, så der er al mulig grund at komme hjemmefra i god tid og køre forsigtigt.
I nattens løb er der kun sket et par mindre uheld på grund af det glatte føre. Ved Kruså kørte en bil med tre unge tyske mænd i grøften - men de slap med knubs.
Lastbiler havareret onsdag morgen
Ved 07-tiden onsdag morgen er lastbiler havareret ved henholdsvis Skærup og Haderslev på motorvej E45, hvor de skaber skaber kø i nordgående retning.
DMI har udsendt varsel om risiko for snefygning langs hele østkysten i Syd- og Sønderjylland.