En ulykke med en lastbil har i dag kostet en ung knallertkører livet i Aabenraa.
Ulykken er sket på Gammelhavn midt på dagen, skriver jv.dk.
Foreløbig ser det ud til, at der er tale om en højresvingsulykke med en lastbil, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.
Tilsyneladende kørte den 24-årige knallertkører ind i siden på lastbilen, der var ved at dreje til højre.