Vidner søges til brand

En brand i en lejlighed på Præsteskoven i Aabenraa søndag aften er højst sandsynlig påsat. Politiet leder nu efter vidner

Politi og brandvæsen blev ved 19.30-tiden søndag aften kaldt ud til en brand i Præstehaven i Aabenraa.

Du kan se video fra Localeyes her (Du kan se mere på localeyes.dk):

 

Branden blev hurtig slukket. Først havde politiet mistanke om brandårsagen var mad, som var brændt på i en gryde på komfuret, men ved nærmere efterforskning, ser det ud til branden er påsat.

Lejligheden bruges, ifølge vagtchef Ivan Gohr Jensen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, som en slags "varmestue".

Politiet leder efter vidner til branden - har du oplysninger, så kontakt politiet på 114.