Vidner søges til tyveri

To mænd med hvide ørebøffer på stjal sidst på eftermiddagen tirsdag 10-12 jakker fra en butik i Storegade i Aabenraa.

Lige før de to mænd kom så et vidne at en tredje mand med et rødt head-set på stod og kikkede på jakkerne, der hang uden for butikken.

Den mand forlod hurtigt stedet, og hurtigt efter kom de to mænd med de hvide head-set.

De tog 10-12 jakker til en værdi af cirka 10.000 kroner i favnen, og løb ned af en gyde modsat butikken, hvor politiet er overbevist om en bil ventede på dem.

Tyvene beskrives som udenlandske måske østeuropæere.

Vagchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt siger til TV SYD, at de er ret sikre på det er organiseret tyveri, og de søger nu vidner til episoden.

Har du set noget så ring på 114.