Vildsvin er tæt på at være udryddet

Efter tre års jagt er der kun ganske få vildsvin tilbage i Danmark.

Vildsvin i Danmark er hastigt på vej til at være fortid. På tre år har Naturstyrelsen og tilknyttede jægere skudt cirka 150 svin. Nu anslår vildtkonsulent i Naturstyrelsen, Klaus Sloth, overfor Landbrugsavisen.dk at der kun er ganske få, formentlig under fem tilbage i grænselandet.

Vildtsvin, inficeret med afrikansk svinepest, anses som en trussel mod dansk landbrugs milliardeksport af svinekød, og derfor blev der i 2019 sat et hegn op langs grænsen tværs over Sønderjylland til Tyskland som en del af en plan om at udrydde vildsvin i Danmark.

Nu er det mål tæt på at været nået.

Jagter en orne ved Aabenraa

- Langt størstedelen af vildsvinene er skudt i Sønderjylland øst for motorvej E45 op til Aabenraa, siger vildtkonsulenten til netavisen. Nu mangler han bare en stor tilbageværende orne.

- Vi har længe jagtet en orne i skovene ved Aabenraa, fortæller Klaus Sloth.

Indtil nu har det været forgæves.