TV der bevæger dig

To vildsvin spottet i Søgård

I dag rykkede Skov- og Naturstyrelsen ud til vejen mellem Kliplev og Lundtoft i Sønderjylland. Et par vildsvin blev i nat set i skovene ved Søgård. Og vildtkonsulenten tog sit gevær med - for de skal dø!

Vildtkonsulent Claus Sloth tog sit gevær med for en sikkerheds skyld.

Det er første gang, at svinene er dukket op så tidligt på året, og Skov- og Naturstyrelsen satser på hurtigst muligt at få skudt de to ekemplarer.

Kan skade eksport

En bukkejæger så to vildsvin krydse vejen, og nu skal det undersøges, om svinene holder til her eller blot er på gennemrejse.

Modsat bæverne, som er velkomne til at slå sig ned i Danmark igen, så er vildsvinet ikke en populær gæst, når den sætter sin klov i den danske natur.

Især fordi det kan skade danske eksport, hvis der opstår mistanke om sygdomme hos danske tamsvin - indbragt af deres vilde fætre.

Ikke leet at skyde

Men det er ikke let at skyde et vildsvin. Størst chance har bukkejægerne, som er ude om natten, forklarer vildkonsulent Claus Sloth til TV SYD.

For det trænede øje er der mange spor i skovbunden. Men der er ingen vildsvinespor idag.

Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver miljøministeren om sagen, besluttede i februar at fastholde, at vildsvin ikke må bo i den danske natur, selvom flere naturorganisationer går ind for en lempelse.