Året der gik: Her er de største politiske begivenheder i 2021

Kommunalvalgsdramaer, fusk og en ny minister fra vores landsdel var noget af det, som 2021 bød på på den politiske front.

Fusk, glæde og mistillid.

Dette er blot få ord, som har kendetegnet det politiske år 2021.

Der har nemlig være store dramaer og følelser på spil i hele landsdelen over de sidste tolv måneder, og derfor kan vi nu se tilbage på nogle af de største øjeblikke sammen med JydskeVestkystens nyhedschef, Rikke Baltzer Knudsen.

"Præsidentopgøret" i Kolding

Kommunalvalget har været én af de helt store politiske begivenheder i år - hvis ikke den største.

Der var i forvejen udpeget flere kommuner, hvor det var ekstra spænding om, hvem der kunne trække borgmesterkæden over hovedet.

Ét af de steder var Kolding Kommune, hvor den afgående borgmester, Jørn Pedersen (V), skulle give stafetten videre til enten Villy Søvndal (SF) eller partikollegaen Eva Kjer Hansen (V) - troede de fleste.

Sådan gik det som bekendt ikke.

Det var derimod en helt tredje kandidat i form af Konservatives Knud Erik Langhoff, som overhalede de to forhåndskandidater indenom og snuppede guldet.

- Sjældent har der været så stor opmærksomhed omkring Kolding som ved kommunalvalget i 2021. Men det er også sjældent - hvis ikke første gang nogensinde - at to tidligere ministre dyster om borgmesterkæden i den samme kommune, sådan som det var tilfældet her.

- Villy Søvndal (SF) og Eva Kjer Hansen (V) gik dog begge – meget overraskende – forgæves, idet kæden endte om halsen på Konservatives Knud Erik Langhoff, siger Rikke Baltzer Knudsen.

Konservative Knud Erik Langhoff bliver Kolding Kommunes borgmester ved årsskiftet.
Konservative Knud Erik Langhoff bliver Kolding Kommunes borgmester ved årsskiftet.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det var ikke kun i Kolding, at Konservative gik frem. Det gjorde de mange steder i landet, men særligt i det syd- og sønderjyske fik Konservative godt fat i borgmesterkæderne i Kolding, Vejen og Aabenraa Kommuner.

- Det var en bevidst strategi fra partiets top at tage så mange poster som muligt. Det bliver spændende at følge, om det skaber endnu flere gnidninger i forholdet mellem Konservative og Venstre på landsplan, der ellers har en fælles mission om at skubbe statsminister Mette Frederiksen (A) af pinden, lyder det fra JydskeVestkystens nyhedschef, Rikke Baltzer Knudsen.

Dramaet i Tønder

Vi bliver ved kommunalvalget og drager vestpå, for i Tønder Kommune var der også smæk for skillingen.

Her blev det som bekendt Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti, der kunne udråbe sig selv som vinder af valget. Det er dermed første gang i 75 år, at kommunen får en borgmester fra det tyske mindretals parti, hvilket kommer på baggrund af intern splid i Venstre.

Slesvigsk Partis Jørgen Popp Petersen tog fusen på alle.
Slesvigsk Partis Jørgen Popp Petersen tog fusen på alle.

- Det er sket på et bagtæppe af intern splid i Venstre, der for alvor startede, da afgående borgmester Henrik Frandsen blev vraget som spidskandidat af sine egne til fordel for rivalen Martin Iversen. Frandsen brød ud, hev en håndfuld partikammerater med sig, stiftede Tønder Listen og fik kæmpe opbakning ved valget.

- På valgnatten blev Frandsen dog sendt uden for døren, og frem tonede Popp Petersen altså som nyslået borgmester, hvilket de færreste havde set. Det bliver spændende at følge byrådet de næste fire år, for stemningen risikerer at blive noget betændt, siger Rikke Baltzer Knudsen.

At det ikke blev en kandidat fra Venstre, der bliver den kommende borgmester, er på mange måde usædvanligt.

- Historisk set har Tønder Kommune været så sikker en Venstre-bastion, at man næsten ikke kunne undgå at blive borgmester, hvis blot man stillede op som spidskandidat for partiet. Men den epoke er slut for nu, siger nyhedschefen.

Borgmestersagen i Fredericia

Det var ikke kun kommunalvalget, der trak overskrifter i 2021.

I Fredericia har en ene dårlige sag afløst den anden.

- Fusk med en byggegrund, et lidt for tæt forhold til kommunaldirektøren og mistænkelige forhold i økonomistyringen. Det er blot nogle af elementerne i en opsigtsvækkende sag i Fredericia Kommune, som man ikke kommer uden om, når man taler om de største politiske begivenheder i 2021, siger Rikke Baltzer Knudsen.

Den siddende borgmester Steen Wrist (A) fortsætter som kommunens borgmester.
Den siddende borgmester Steen Wrist (A) fortsætter som kommunens borgmester.

Nyhedschefen fortæller, at det er anden gang på tre byrådsperioder, at Fredericia Kommune rammes af en borgmesterskandale, og denne gang er nu forhenværende borgmester Jacob Bjerregaard (A) hovedperson.

Der er nemlig blevet brugt seks millioner kroner i skrivende stund på advokatbistand i sagen, og foruden Bjerregaard har den kostet kommunaldirektøren, økonomichefen samt stabschefen for kommunikation jobbet.

- Sidste kapitel er ikke skrevet, for der kører lige nu både en politisag og en faglig voldgiftssag.

De spegede sager med den tidligere socialdemokratiske borgmester ændrede dog ikke ved, at partiet forbliver borgmesterparti i Fredericia Kommune, da borgerne gik til valgurnerne i november.

En lokal ministerpost

Den 16. august 2021 vil nok stå som en meget speciel dag for socialdemokraten Jesper Petersen.

Det var nemlig dagen, hvor politikeren fra Haderslev blev præsenteret som ny uddannelses- og forskningsminister. Det skete, efter at den forhenværende kulturminister Joy Mogensen trak sig og forhenværende uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen overtog hendes embede.

Jesper Petersen (A) fra Haderslev skiftede posten som politisk ordfører ud med posten som landets uddannelses- og forskningsminister.
Jesper Petersen (A) fra Haderslev skiftede posten som politisk ordfører ud med posten som landets uddannelses- og forskningsminister.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dermed nåede Socialdemokratiets politiske ordfører, som Petersen var inden udnævnelsen, at sidde i Folketinget i 14 år, før han fik en ministerpost.

Med udnævnelsen af Jesper Petersen fik Syd- og Sønderjylland også sin anden minister, og det kan være betydningsfuldt for landsdelen, fortæller Rikke Baltzer Knudsen.

- Det er en fordel for aktører i et lokalområde og en landsdel at have direkte kontakt ind i regeringen, idet det kan skabe opmærksomhed om og fremme visse ønsker og udfordringer, siger hun.

Formandsopgøret i Dansk Folkeparti

Vi slutter ved en sag, der fortsætter ind i det kommende år - men som også peger tilbage i tiden.

Dansk Folkeparti har i en årrække haft problemer, og med et dårligt kommunalvalg meddelte Kristian Thulesen Dahl, at han trækker sig som partiets formand den 23. januar næste år, hvor afløseren skal findes ved et ekstraordinært årsmøde.

Kristian Thulesen Dahl (DF) fra Thyregod stopper som formand for partiet til januar 2022.
Kristian Thulesen Dahl (DF) fra Thyregod stopper som formand for partiet til januar 2022.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Det kommer ikke bag på JydskeVestkystens nyhedschef, at formanden fra Thyregod takker af, men det er derimod timingen, der gør indtryk på hende.

- Det er overraskende, at han kort efter kommunalvalget meddelte sin exit uden at have en oplagt arvtager på plads. Det ligner ikke Dansk Folkeparti - måske lige med undtagelse af det seneste år - at vise sårbarhed og lade offentligheden være vidne til intern kaos og uvished, siger hun.

Det kan dog fortsat være en politiker fra landsdelen, der skal være en del af formandsskabet i DF.

- Det er endnu et åbent spørgsmål om Inger Støjberg, Morten Messerschmidt eller en helt tredje med eller uden plettet straffeattest tager roret. Interessant i Syd- og Sønderjylland er det, om Peter Kofod fra Haderslev, der efter seneste Folketingsvalg blev sendt i eksil i EU, får en fremtrædende rolle, siger Rikke Baltzer Knudsen.