TV der bevæger dig

Årets helte: Reddede sin far fra olm tyr

02:17

Sandra Charistiansen Høi med sin far, Johannes Chjristiansen, som hun reddede. (Foto: Finn Grahndin, TV SYD)

1 af 4

Sandra Christiansen Høi fra Guderup på Als er en af årets helte, som modtager en medalje og 20.000 kr. fra Carnagies Belønningsfond. For et år siden reddede hun sin far fra en tyr, som gik til angreb og stødte ham flere gange i brystet.

00:31 Luk video

TV SYD har besøgt Sandra og hørt mere om hendes snarrådige indsats. Hun slog tyren i hovedet med farens kasket ? og fik dermed afledt dyreets opmærksomhed så længe, at hun selv, faren og søsteren kunne komme i sikkerhed.

Carnegies Belønningsfond uddeler hvert år en række priser til folk, som har ydet en særlig heltemodig indsats.

Fra vores landsdel er det bl.a. Chafi Nebli fra Kolding, som i februar 2014 reddede en kvinde, som sprang i Slotssøen i Kolding. Han sprang i søen og fik bjærget kvinden, som blev indlagt på Kolding Sygehus.

Også Per Graversen fra Gedved modtager 20.000 kr. og en medalje for at være med til at redde en fritidsfisker, som gik gennem isen i Put & Take søen Pinds Mølle i april 2013.

Sammen med Emmanuel Michael Georges fra Århus forsøgte de at redde fiskeren op, men gik selv gennem isen. Efter 10 minutter i det iskolde vand fik de bjærget fritidsfiskeren, som var i live men stærkt underafkølet.

Carnegie-fondens bestyrelse er samtidig Komiteen til forebyggelse af Ulykker. Og den har uddelt en række belønninger på 10.000 kr.

En af modtagerne er Morten Staub Kjærholt fra Vejle. Han reddede i oktober 2013 en fører ud af en kabinescooter, som var brudt i brand på Koldingvej i Vejle. Morten Staub Kjærholt løb over for at redde føreren ud, og det lykkedes efter et par forsøg.

Føreren af kabinescooteren var stærkt forbrændt og senere fløjet til Rigshospitalets Brændsårsafdeling. Morten Staub Kjærholt var meget chokeret efter hændelsen og havde selv pådraget sig brandskader på højre hånd samt andre overfladiske brandsår, der blev behandlet på skadestuen.

Hør Johannes Christiansen og Sandra beretning om heltedåden. (Varighed 2:20)

 

Bestyrelsen i Carnegies Belønningsfond for Heltemod er samtidig bestyrelse i Komitéen til forebyggelse af ulykker og til belønning af redningshandlinger. Komitéen kan belønne personer, som ved en snarrådig og beslutsom handling redder menneskeliv.

 Bestyrelsen for Carnegies Belønningsfond for Heltemod består af en formand og tre medlemmer. Formand er kontorchef Astrid Mavrogenis. Bestyrelsesmedlemmer er chefen for Hendes Majestæt Dronningens Kabinetssekretariat, kammerherre Henning Fode, ambassadør Christian Ulrik Helweg-Larsen og fhv. statsforvaltningsdirektør Bente Flindt Sørensen.
 
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden