TV der bevæger dig

Ældre vil ikke vaccineres

Flere ældre vælger ikke at lade sig vaccinere mod influenza. Det kan få alvorlige følger, advarer sundhedsstyrelsen.

Influenza er alvorligere, end man tror.

Især hvis man er ældre eller gravid, advarer sundhedsstyrelsen.

Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen anslår, at der hvert år dør 1.000 ? 2.000 personer på grund af influenza.

De fleste er svagelige, men også ældre, som ellers er sunde og raske, er i øget risiko for at opleve svære forløb med indlæggelser og andre ubehageligheder.

- Hver vinter ser vi en stigning i antallet af dødsfald blandt ældre. De stigninger, vi ser i tallene, kan for en stor del tilskrives influenza, siger læge Søren Brostrøm, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Også gravide skal lade sig vaccinere. De kan i værste fald risikere at abortere eller føde for tidligt.

Sundhedsstyrelsen gennemfører nu en kampagne, der skal informere skeptikere om, at influenza er mere alvorligt, end de tror.

 

Fem myter om influenza-vaccination

Myte 1:

”Selv om jeg har en kronisk lidelse og/eller er over 65 år, er jeg sund og
rask. Derfor er der ingen grund til, at jeg skal lade mig vaccinere mod
influenza.”

Selv om man er sund og rask svækkes immunforsvaret naturligt med alderen, men det mærker man ikke nødvendigvis i dagligdagen. Derfor er man med stigende alder mere udsat for at opleve et sværere forløb med influenza f.eks. med lungebetændelse og risiko for indlæggelse og i værste fald død. Samtidig bliver man mindre modstandsdygtig overfor de vira, man møder på sin vej, og derfor har man også større risiko for overhovedet at blive smittet med influenza.
Personer med kroniske sygdomme – også de, der er velbehandlede og
velregulerede – har større risiko end den øvrige befolkning for at blive smittet med influenza, få et sværere forløb af influenza samt højere risiko for at blive indlagt, herunder også indlæggelse på en intensivafdeling. Vaccination har vist sig at nedsætte denne risiko væsentligt. Samtidig kan influenza hos disse grupper forværre den eksisterende lidelse, så selv om man lever fint med sin kroniske sygdom kan en influenza betyde, at man pludselig oplever en forværring af den kroniske sygdom. F.eks. for diabetikere kan den høje feber, der tit følger med influenza føre til voldsomme udsving i blodsukkeret, som kan være svært at kontrollere. Samtidig kan den nedsatte appetit under sygdom også medføre
vanskeligheder med at kontrollere blodsukkeret. Derfor kan man være
velreguleret og føle sig sund og rask, men alligevel komme i en situation, der ersvær at styre.

Myte 2:
”Jeg lader mig ikke vaccinere, da vaccinationen alligevel ikke dækker 100
pct.”
Vaccinen for den kommende sæson sammensættes hvert år i februar ud fra anbefalinger fra WHO med udgangspunkt i den foregående sæsons vira, således at man med størst sandsynlighed vil være dækket i den kommende sæson.
Derfor vil man ved at blive vaccineret få den bedst mulige beskyttelse for
vinteren, der kommer. Også selv om man ikke er 100 % beskyttet mod alle vira. Sammenblandingen af forkølelse og influenza bidrager ofte til opfattelsen af at influenzavaccination ikke virker. Man hører tit folk sige, at de har haft influenza mange gange på en vinter. Dette kan ske, men er ikke sandsynligt, og i det tilfælde taler det kun for behovet for en influenzavaccination, der beskytter mod flere influenzatyper. Influenza giver typisk sværere og længerevarende sygdom end de øvrige forkølelsesvira.

Myte 3:
”Der er for mange bivirkninger, så fordelene ved at lade sig vaccinere er
ikke store nok.”
Vaccinens bivirkninger overvåges nøje over hele verden. Og der er rapporteret meget, meget få tilfælde af alvorlige bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger er ømhed dér, hvor man bliver stukket, og mindre hyppigt, almen utilpashed, feber og muskelsmerter, der sædvanligvis forsvinder i løbet af 1-2 dage uden behandling. Dette er IKKE influenza, men almindelige bivirkninger til vaccinen. Alvorlige bivirkninger som allergiske reaktioner ses sjældent.
Influenzavaccinen er blevet sat i forbindelse med en neurologisk lidelse kaldet Guillan-Barré Syndrom (GBS), men det var en anden type vaccine end den, der anvendes i dag. Der er ingen forbindelse mellem GBS og den vaccine, der anvendes i dag.
Blandt børn har man i de andre nordiske lande set en sammenhæng mellem en tidligere anvendt influenzavaccine og sygdommen narkolepsi. Det er ikke den samme vaccine, der anvendes til vaccination af almindelig sæsoninfluenza.
For personer, der tilhører én af de grupper Sundhedsstyrelsen anbefaler
vaccination er risikoen ved ikke at lade sig vaccinere langt større end den meget lille risiko, der er for alvorlige bivirkninger.

Myte 4:
”Jeg vil hellere lade immunforsvaret gøre arbejdet.”
Sundhedsstyrelsen anbefaler netop vaccination til grupper, der af forskellig årsag – alder, graviditet eller sygdom - har et immunforsvar, der er så påvirket, at det ikke effektivt kan bekæmpe infektionen.
Det drejer sig om personer, hvis immunforsvar har brug for en hjælpende hånd til at bekæmpe virus. Vaccinationen virker på den måde, at den forbereder immunforsvaret på at ’genkende’ virus, når det kommer ind i kroppen. Så kan det bedre og mere effektivt bekæmpe infektionen. Vaccination understøtter således ens eget immunforsvars svar på virusangreb. Man opnår ved vaccination således samme grad af modstandsdygtighed overfor influenza, som hvis man havde haft
sygdommen.
Hvis du tilhører én af de risikogrupper, som Sundhedsstyrelsen anbefaler
vaccination, er det veldokumenteret, at din risiko for et alvorligt forløb af influenza samt risiko for indlæggelse på en intensivafdeling er væsentlig forøget og i værste fald kan medføre død.
Derfor er det ikke bedre at afvente det naturlige forløb af influenza, hvis man tilhører en risikogruppe.


 

 

 

Myte 5:
”Som gravid er jeg bange for at mit foster tager skade af vaccinationen.”
Vaccinen har været anvendt til gravide i mange år, og mange videnskabelige studier har slået fast, at den er meget sikker at bruge både for moder og barn.
Senest har en undersøgelse fra Statens Serum Institut undersøgt alle danske enkeltgraviditeter i perioden november 2009 til september 2010, og ikke fundet nogen øget risiko for fosteret hos kvinder, der var blevet vaccineret, hvad angår misdannelser, lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Det var uanset, hvilket tidspunkt i graviditeten moderen blev vaccineret.
Tværtimod beskytter vaccinen mod komplikationer som abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt i tilfælde af influenzasygdom.
Også efter fødslen er der fordele for barnet, hvis moderen er vaccineret under graviditeten. Hvis moderen er vaccineret, beskyttes barnet i den første tid af moderens antistoffer. Undersøgelser viser lavere sygelighed og dødelighed blandt nyfødte af vaccinerede mødre. Endelig er moderen – som barnets ofte tætteste kontakt – en potentiel smittekilde til influenza –en smittekæde, der brydes, hvis moderen er vaccineret.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden