TV der bevæger dig

1. division: Ingen feriepenge-problemer

Stig Pedersens humør er upåvirket af feriepengesagen.

Hverken FC Fredericia eller Vejle Boldklub Kolding vil blive ramt synderligt af feriepengesagen.

Sagen om efterbetaling af feriepenge har rystet adskillige klubber i Superligaen. Brøndby skal således efterbetale 30 mio. kr.

Men klubberne i 1. division er ubekymrede, viser en rundringning, som Jyllands-Posten har foretaget.

- Vi er nede i meget små penge her i Fredericia, så det kommer på ingen måde til at ødelægge vores humør, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, til avisen.

Ifølge Stig Pedersen bliver det maksimale beløb ikke over 100.000.

Heller ikke i Vejle er der bekymring.

- Vi meldte lige efter sagens afgørelse ud, at årsresultatet ikke bliver påvirket af denne sag, siger Henrik Tønder, direktør i Vejle Boldklub Kolding.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden