TV der bevæger dig

10-årig dreng fra Esbjerg dræbt af ladvogn

Ulykken fandt sted fredag kl. 14.27 i krydset ved Spangsbjerg Kirkevej og Højtoftevej i Esbjerg. Foto: GoogleMaps

1 af 2

En 10-årig dreng, der fredag blev kørt ned af en ladvogn i Esbjerg, er lørdag eftermiddag død af sine kvæstelser.

Ulykken skete fredag eftermiddag i krydset ved Spangsbjerg Kirkevej og Højtoftevej i Esbjerg.

Den 10-årige blev kørt over af en ladvogn, der bakkede og derfor ikke så ham.

Han blev fløjet til Odense Universitetshospital, hvor han har været indlagt siden i går. Lørdag eftermiddag modtog Syd- og Sønderjyllands Politi melding om, at drengen er død af de kvæstelser, han pådrog sig ved ulykken.

Syd- og Sønderjyllands Politi har tidligere efterlyst et ægtepar, der var vidner til ulykken, men meldingen fra vagtchef Ole Aamann lørdag aften er, at vidnerne nu har meldt sig.

Ægteparret overværede angiveligt ulykken og forsøgte at advare chaufføren i ladvognen ved at dytte.

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden