TV der bevæger dig

10 euro for en køretur på Autobahn

Fra 2016 kommer det til at koste 75 kr. for en køretur på en tysk motorvej. Det tyske lovforslag forventes vedtaget og indbringe en halv milliard Euro.

Skal du til Tyskland i bil og har brug for at benytte en Autobahn kommer det til at koste. Prislisten ser sådan her ud: Den billigste mulighed er at købe 10 dage for 10 Euro. Skal man på en længere tur i det tyske, kan man købe 2 måneder for 22 Euro (ca. 160 kr.). Et helt år koster 130 Euro (ca. 950).

Motorvejsafgiften, der ikke er endelig vedtaget men forventes at blive det, skulle have trådt i kraft den 1. januar 2016. Men allerede nu antyder det tyske trafikministerium, at det først træder i kraft sidst på året 2016.

Trafikministeriet regner med en årlig indtægt fra motorvejsafgiften på omkring 500 mio. Euro (ca.3,75 mia. kr.), mens ADAC - den tyske version af FDM - regner med 300 mill. Euro (ca. 2,2 mia. kr.)

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden