TV der bevæger dig

10 mio. år gammel blæksprutte fundet

Aftrykket af en blæksprutte. (Foto: Museum Sønderjylland)

Museum Sønderjyllands børneklub gjorde et sensationelts fund i Gram Lergrav. Der blev fundet aftryk af en blæksprutte i det 10 millioner år gamle ler.

Medlemmerne af børneklubben og deres forældre var på jagt efter hajtænder i lergraven. Der blev også fundet en enkelt lille hajtand. Men det der kom til at stjæle billedet var et fem centimeter langs aftryk, som Esben Thomsen fandt, da han gravede for med en spade.
Lerklumpen skiltes ad lige netop dér, hvor der lå en skal af en blæksprutte.

Ikke tidligere

- Der har ikke tidligere været fundet blæksprutte i Gram leret. Det er allerførste gang! Vi står nu, takket være Esbens indsats, med resterne af en repræsentant for en hel dyregruppe, som ikke tidligere har været kendt fra det 10 millioner år gamle ler, siger museumsformidler Martin Abrahamsson.

Der er tidligere fundet spor af en næbhval, som forskerne i dag ved, at den lever af blæksprutter. Men der er aldrig fundet spor af blæksprutter.

- Dette fund er at sammenligne med at arkæologerne finder en ny jernalder-hustype eller et hidtil ukendt type bronzesværd.

Flere fund i vente?

Dette fund et skoleeksempel på, hvorledes museets gæster, ved at gå på fossiljagt i den gamle lergrav, kan være med til at kaste nyt lys over det liv, der rørte sig i havet for ca. 10 millioner år siden.
På tirsdag vil der være forøgede fundmuligheder, idet lerlaget i lergraven fritlægges yderligere af en bulldozer, fortæller Martin Abrahamsson.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden