TV der bevæger dig

10 mio. til Fredericia Teater vækker opsigt

Foto: Fredericia Teater

Fredericia byråd er generøs overfor Fredericia teater, men ikke overfor idrætslivet, lyder det fra idrætsorganisationerne.

Byrådet i Fredericia bevilger et lån til Fredericia Teater på 10 mio. kr. Teatret har et stort underskud.

For et halvt år siden fik teatret eftergivet en gæld på 7,3 mio. kr.

Så generøse er politikerne ikke, når det gælder det frivillige foreningsliv i Fredericia, lyder det fra idrætten. Det skriver Fredericia Dagblad.

- Det viser, hvor langt man er villig til at strække sig i forhold til Fredericia Teater. Og det står i modsætning til, hvor langt man er villig til at strække sig i forhold til blandt andet vores idrætsliv. Jeg kan også have mine tvivl om, hvorvidt det lån nogensinde betales tilbage, siger formanden for Samvirkende Idrætsforeninger i Fredericia, Christoffer Riis Svendsen, til Fredericia Dagblad.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden